Udgivet lør d. 26. jun 2021, kl. 00:00

Invitation til korsang i Holte Kirke

Børnekoret i Holte Kirke havde sin første korprøve i august i 2019. Korsangen har været en succes lige siden den allerførste dag. Med omkring 70 tilmeldte børn udvides korarbejdet nu til også at omfatte et junior for børn i 3-4 klasse.

Efter sommerferien optager vi nye børn i koret. Der er ingen krav om nogen forkundskaber for at deltage i børnekoret. Alle børn kan nemlig lære at synge.

I Holte Kirkes Kor arbejder vi med et bredt sammensat repertoire: Klassisk og rytmisk, salmer og sange. Udover at synge, danser vi og spiller på rytmeinstrumenter. Det er nemlig vigtigt at få hele kroppen med, når man synger. Og så skal det være sjovt og hyggeligt at gå til kor!

Det traditionelle korarbejde bliver suppleret med et varieret udbud af aktiviteter så som koncerter i samarbejde med andre børnekor til akkompagnement af professionelle musikere, videooptagelser, workshops, korstævner m.m. Herudover medvirker børnekoret selvfølgelig en gang imellem ved gudstjenesterne i Holte Kirke.

Korleder er kirkens organist Henrik Schrøder, som er uddannet organist og kordirigent på hhv. Det jyske Musikkonservatorium og Det kgl. danske Musikkonservatorium og har mangeårig erfaring med ledelse af børnekor

Fra august 2021 er korarbejdet organiseret i to kor med aldersopdeling:

Børnekoret for børn i 1-2 klasse               Tirsdage kl. 15.00-15.45

Juniorkoret Hold A for børn i 3-4 klasse   Tirsdage kl. 16.00-16.45

Juniorkoret Hold B for børn i 3-4 klasse   Torsdage kl. 15.00-15.45

Begge kor øver i Holte Kirkes Sognegård. Vi organiserer afhentning af børnene i 1-2. klasse fra skolerne på Rønnebærvej og Grünersvej med en frivillig ordning blandt forældrene. Hvis alle melder sig, så har man kun opgaven ca. én gang pr sæson. Efter korprøven sørger forældrene selv for, at børnene bliver afhentet.

Det er gratis at gå til kor i Holte Kirke.

Har du spørgsmål, så kontakt korleder Henrik Schrøder. – Eller mød op og få et indtryk af, hvad korarbejdet går ud på. 

Tilmelding:

Børnekoret 2021/22:   Tilmelding via dette link: Holte Kirkes Børnekor - Tilmelding

Juniorkoret 2021/22:   Tilmelding via dette link: Holte Kirkes Juniorkor - Tilmelding

Det er gratis at gå til kor i Holte Kirke.

Organist og korleder Henrik Schrøder

Telefon: 51 84 02 22

Mail: henrikschroder@outlook.dk


Kategorier Ukategoriseret